Når man tilpasser sin teknologi til nye tider

Vandrensning og Vandforsyning

Virksomheden Aguardio har redesignet deres løsning og vil med Aguadio Handwash hjælpe danskerne med bedre håndhygiejne – også i tiden efter corona!

For nogle uger siden var hotelbranchen en af Aguardios største kundesegmenter. Fra den ene dag til den anden ændrede det sig og hvad gør man så, når man er en lille iværksættervirksomhed? Man tænker innovativt og tilpasser sit produkt, så den passer til de behov, der i dette tilfælde er opstået i vores samfund i forbindelse med coronapandemien.

Aguardio Handwash skal hjælpe folk med at vaske hænder i de 20 sekunder, som anbefalinger lyder fra sundhedsmyndighederne. 

“Taget den nye situation i betragtning, tror vi at god hånd hygiejne bliver endnu mere vigtig i fremtiden. Aguardio Handwash er i stand til at indsamle data og  identificere hvor mange mennesker der ”glemmer” at vaske hænder. Aguardio Handwash skal ikke være en løftet pegefinger, men skal appellere til sund fornuft og ansvarlighed”. 

Formålet med Aguardios løsning har hidtil været at nudge folk til at bruge mindre vand. Løsningen består af en sensor, som opsamler data omkring vandforbruget, temperaturen og fugtigheden i rummet. Disse data bliver vist i displayet og er dermed med til at motivere folk til at bruge mindre vand.

Læs mere om Aguardio Handwash her.