Luftforureninger i arbejdsmiljøet

Ren luft teknologi

Interessegruppe for Gasanalyse afholder i samarbejde med IDA Kemi og Innovationsnetværket for Miljøteknologi temamødet “Luftforureninger i arbejdsmiljøet”.

Måling af luftforurening i arbejdsmiljøet har i de seneste 20 år været udført i begrænset omfang, da Arbejdstilsynet har fokuseret på forbedrende foranstaltninger frem for målinger, der kan dokumentere den aktuelle eksponering. Men de forbedrende foranstaltninger bliver i disse år ofte dokumenteret i form af målinger, der benyttes til at dokumentere, om Arbejdstilsynets grænseværdier er overholdt. Praksis for denne type dokumentationsmålinger vil blive belyst på temadagen. Samtidig vil væsentlige, kommende ændringer i Arbejdstilsynets grænseværdiliste blive diskuteret. Grænseværdien sænkes for det kræftfremkaldende stof Krom(VI), som opstår i forbindelse med fx svejsning i rustfrit stål, og ved forkromningsprocesser.

Desuden indføres der – som følge af IARC’s klassificering af dieselpartikler som kræftfremkaldende – som noget nyt engrænseværdi for dieselpartikler. EU’s foreslåede grænseværdi for dieselpartikler overvejes fra dansk side nedsat. Hvad betyder dette for virksomhederne, og hvordan skal dieselpartiklerne måles? Hvordan tackles reguleringen af industrielt fremstillede nanopartikler i fremtiden? Disse spændende temaer vil blive gennemgået på mødet med indlæg fra Arbejdstilsynet, og forskere og rådgivere med stor erfaring på de enkelte områder.

Temadagen afsluttes med en fremlæggelse af hhv. Dansk Metals og Dansk Industris holdning til grænseværdierne, og til en efterfølgende diskussion. Vel mødt til et spændende møde!

Der er ingen mødeafgift. Tilmelding foretages senest den 3. juni 2020 til:

Karsten Fuglsang FORCE Technology e-mail: kfu@force.dk

eller

IDAs mødetilmelding

https://ida.dk/arrangementer-og-kurser

Søg på Arr. Nr.: 336110